Daring parallel
Disclaimer:
Nerdy obsessive food-observations follow:
I came up with a parallel yesterday that I have been struggling to formulate but just couldn't pinpoint properly. Then I sort of mentally dismissed it as uninteresting stuff (my BF call me nerdy about food and often I shut my trap about my observations), thinking they might be uninteresting to people who isn't so ... obsessed. But then I came upon Stensamlers tweet and I felt ... comforted.
She writes: "de danske sandwiches med alt det der 1000-et-eller-andet-snask, de ALTID putter i". She lives in Italy (too) but while her observation is almost identical to mine, the parallel I will draw (sooner or later =)) is all mine.
Here goes:
In my opinion much Danish food is very... abundant in ingredients.
My man and I stopped for lunch in a local roadside cafè and ordered the omelette with tomatoes. Nice and simple, I had mouthwatering visions of fluffy eggy omelette, maybe (please please) with small sweet Danish tomatoes and a clipping of purloeg. Maybe even rugbroed. OOOOh, be still my roaring stomach =).
The plate that was served was ... slightly different. I cannot say it was bad per se, but I don't understand ... the casting of the ingredients. The omelette was not fluffy at all because the tomatoes had been incorporated into it, dampening the eggs and thus weighing down everything. It had a nice decoration of salad, that was a mixture of babyspinach, lollo, and rucola. Nice enough with a little salad but combining 3 of the bitter salads seems .... thoughtless. To top it off, a generous drizzle of vinegar and a helping of pesto. (pesto? ) That is for pasta in Italy. It is so good when it's good that you eat it on pasta on its own. I love babyspinach, but I would slice it finely and eat it raw with a nice dressing or steam it a tiny bit, add good butter and eat it like that. Rucola's lovely with something sweet (pear, melon, tomatoes) to counterbalance that bitterness. Just seems like overkill to serve all these together.
And that is probably what I'm trying to say. While it may all be a question of taste, and thus cannot really be discussed, it seems to me that no one ingredient is allowed to take centerstage while the other ingredients support that one main deliciousness. Less is not more in Danish cuisine.I couldn't taste the eggs for the tomatoes and viceversa. They may very well have been the sweet chunky morsels I longed for, but as it were, they just heavied down what could have been a fluffy omelette. The spinach with the lollo and rucola just seemed too bitter and hard to the bite and I never discovered whether it was good pesto on its own, the taste of it was overwhelmed by the whole saladsymphony.
And this is where I will draw my parallel. Because I find the Danish society to be much the same. Noone is really allowed to sink too deep or rise too high (maybe allowed is not the strict word, but we do have Janteloven =) - we are all very equal and we all have the same rights, the same possibilities.
Vi skal alle have lov at vaere her!
In Italy there is very much difference between rich and poor. Whole families survive one month with what I made in one month. And I assure you, I didn't have that much of a paycheck. Politicians earn in two months what the average family earn in a year. People are allowed to rise up or fall back. Much as the Italian food. Pesto is eaten on pasta. You might add a little parmigiano because it is good, but pesto is divine on its own. My preferred (and I share that favourite with a lot of my Italian friends) sandwich is the Panino al Prosciutto (bread and ham. Yes. Nothing else) - bread is good and Prosciutto is fab when it's good.
I wish my tomatoes (or the lovely baby spinach or the fluffy omelette) wouldn't have had to fight for my attention. I wish one of them had been allowed to take centerstage and rise above the rest.
Comments
Ved ikke om det er ok at skrive på dansk, men det blir det altså.
Jeg har læst dine to sidste blog og synes det er rigtigt dejligt at høre om hvad du går og tænker...
Jeg har dog lige to kommentarer til en sidste.
Mht. til din omelet, tror jeg du sammenligner æbler og pære... Det ud beskriver og som jeg også har smagt i IT er en form for æggekage og den kan sagtens fås i DK. Du skal "bare" finde en dansk restaurant... Jeg kender et par stykker men det er en dyr prisklasse :o(
Ellers grib knoglen og ring til min farmor, hun laver (jvf. Kim) verdens bedste æggekage. Luftig som du beskriver uden for meget dikke-dar.
Mht. den mad du kan købe på div. caféer og spisesteder i DK, synes jeg at der er 4 kategorier... 1. er junk-food kæderne (MD, Burge-king m.m.) 2. er de originale restauranter (Franske, Indiske, Tyrkiske og til dels Kinesiske og japanske), den 3. kategori opfatter jeg er den integrerede som du nok har set mest i KB (pizzarier, en del kinesiske, div. café mad). Den sidste er lidt svær at finde, nemlig det danske køkken, men eksisterer faktisk stadig (din bror kan det + min farmor, en håndfuld (primært forkost restanter) i KB, men det er mest smørrebrød. Og så enkelte ude i provinsen...).
Så hvis man skal som i din blog drage en parallel, synes jeg det er at Italien værner om deres køkken-traditioner lige som deres sprog og DK aldrig har været særlige stolte af deres køkken, så har i et stort omfang ladet indvandrene indlemme deres traditioner i vores "multikulturelle"-køkken. Du se jo faktisk ingen udenlandske restauranter i IT. Ligesom vores sprog jo praktisk talt også er "døende" eller i hvert falde godt blandet op med udenlandske ord. I DK kan selv folkeskole eleverne snakke hæderligt engelsk, hvor man må lede længe efter en italiener der kan gøre sig forståeligt på engelsk (heldigvis er de søde til at prøve eller kommunikerer på andenvis (kropssprog...)).
Misforstå mig nu ikke jeg elsker IT og især køkkenet, men du kan faktisk finde rigtig god dansk mad hvis du leder de rigtige steder. Tror bare vi i DK er meget ivrige efter at blive "globaliseret"...
Nå må løbe nu. Knus og vi ses søndag.
Vibeke
Fordi der ikke bliver hæget så meget om kvaliteten, så pøser vi på for at få en god smagsoplevelse.
Kan stadig huske det smagsmæssige chock jeg fik, da vi var i Normandiet og skulle lave mad, som vi plejede. Det blev en alt for voldsom og rodet smag og så var det, at jeg tænkte: Nå, ja...her skal hver ting stå for sig og det skal kun være få ingredienser for at skabe samme intensitet.
Til mit forsvar vil jeg sige, at man virkelig skal kæmpe eller betale kassen for at få de gode råvarer. (Eller have sin egen have og hønsehold).
Til gengæld så er der visse danske retter, som kan det samme: æggekage lavet på økologiske æg, med tomater modnet i vindueskarmen, friskklippet purløg og hjemmebagt rugbrød, for at holde dit tema.
Eller grønkål - både som salat eller i en forarbejdet form.
Eller frisk rødspætte med nye kartofler - uhm!
Du burde i virkeligheden også tage et smut forbi en rigtig smørrebrødsrestaurant. Aamands på Frederiksberg (så vidt jeg husker) har lavet nogle smukke fortolkninger af de gamle klassikere.
Oh undskyld, stopper nu. Men det er ok, at være i Danmark, man skal bare finde de rigtige steder og oplevelser.
godt at se dig blande dig i debatten, jeg ved jo I laeser med paa sidelinjen. Og laekkert at du gider vaere med, saa velkommen til =). (...og jeg skal nok komme efter din farmor=)
Og hej Susling, jeg skriver lige fra leveren saa baer med mig:
Jeg tror maaske jeg har udtrykt mig uklart, for i virkeligheden har jeg ingen tvivl om raavarerne i sig selv eller kvaliteten af disse(og dèt er en helt anden diskussion fordi dèn maa jo noedvendigvis variere fra sted til sted)- men sammensaetningen af dem.
Jeg studsede netop over at ikke èn baerende ingredient fik hovedrollen saa de andre ingredienser saa kunne "traekke sig tilbage" og vaere mindre dominerende. Jeg elsker omelet, tomater, salat, babyspinat og pesto. Jeg ville bare ikke servere dem *sammen* men vaelge ud og prioritere for at faa den bedste smagsoplevelse.
Naar dèt er sagt saa har Vibeke rigtigt meget ret i at Italien vaerner om sine koekkentraditioner, og det er maaske lidt noget dèt jeg efterlyser.
Omtanke.
Og det lyder fraekt naar det kommer fra mig som gerne vil vaere nytaenkende og elsker at vaere kreativ i et koekken, men hvis vi har supergode danske tomater, godt broed, gode aeg, hvorfor foeler vi saa vi absolut skal berige med pesto, babyspinat, lollo og rucola ?
Jeg kan godt se at en italiensk pizza margherita (tomat og mozzarella) maaske ikke kan begaa sig saerligt godt i Danmark. Jeg kan godt se at den kan virke skaldet, tom og afpillet paa et pizzamenukort som ellers opbyder rejer, fisk, oksekoed, ananas, vegatar - you name it. Men italienere har lavet den saadan altid. Fordi den er afproevet og gennemtaenkt, og naar mozzarella'en og tomatsaucen er god, er det heaven. Og det er dèt jeg mangler. Jeg kan selvfoelgelig ikke sammenligne ingredienserne i sig selv og jeg kan ikke sammenligne dèn maade italienere behandler deres raavarer med den maade dansker behandler de samme paa. Jeg mangler bare overbevisningen om at noget er godt nok *som det er* og dèn maaske lidt flabede attitude i koekkenet.
Og der kommer dèt Susling skriver saa ind i billedet.
For ja; jeg synes jeg fik for voldsom en smagsoplevelse, jeg er ikke vant til saa mange indtryk paa èn gang. Det var som 5 rigtigt gode musikere som spillede *hvad hver isaer ville, paa èn gang*.
Jeg tror dèt du skriver er helt rigtigt. Mange danske retter kan det sagtens. Er du raeddi' klog, nye kartofler bare med det gode iskolde smoer og et strint salt !!! Eller aeggekagen ja.
Men jeg vil til enhver tid foretraekke den uden pesto =).
og ps.
Danmark er rigtigt god at vaere i. Der skal ikke herske tvivl om det. Jeg har allerede i tankerne at afproeve alle de dersens rodfrugter i har, jordskokker, peberrod, persillerod osv. Min groentpusher (ooooh, jeg elsker ham allerede) har dem jo. Jeg skal nok komme efter det.